Tampa ligger i Florida, The Sunshine State, ved Hillsborough-flodens munding. Denne pulserende og solbeskinnede by har meget at byde på, lige fra forlystelsesparker til zoologiske haver
Krydstogtdestination Tampa
Slentr i ro og mag på promenaden langs Hillsborough-floden gennem Tampas centrum. Undervejs er der butikker, små restauranter, parker og museer. Du kan også udforske ruten på en lejet cykel. Du må heller ikke gå glip af Ybor City, kvarteret, hvor cubanske immigranter, der arbejdede på cigarfabrikkerne, først slog sig ned. Du støder stadig på cigarbutikker her.
Men der er endnu mere at se og lave under dit besøg i Tampa på dit krydstogt. Besøg eksempelvis Busch Gardens, en forlystelsespark og zoologisk have med rutsjebaner, vilde dyr, liveshows, butikker og restauranter. Reserver en billet til Florida Aquarium og kom helt tæt på hajer, rokker og havskildpadder. Eller besøg Salvador Dalí Museum, som er dedikeret til denne særegne kunstner. Er du interesseret i at få mere at vide om Tampa og omgivelserne? Så kan et besøg på Tampa Bay History Center også anbefales. Tampa er en alsidig destination på dit caribiske krydstogt.