Hvor, hvornår og hvem skal med på krydstogt?

Praktiske tips til et krydstogt mod din drømmedestination

Afslapning på tropiske strande, en eventyrlig rejse gennem naturen og spændende kultur i livlige byer. Et krydstogt er en fantastisk måde at opleve forskellige destinationer på i ferien. Hvis du skal på krydstogt for første gang, kan det brede udbud af krydstogter måske være overvældende. Disse tips til destination, det bedste rejsetidspunkt og dit rejseselskab hjælper dig med at vælge det perfekte krydstogt.

Krydstogt i Middelhavet

Hvem er et krydstogt i Middelhavet egnet til?

Har du svært ved at vælge mellem strandferie eller storbyferie? Du kan opleve det hele på én rejse på et krydstogt til Middelhavet. Hvad enten du ønsker at besøge historiske seværdigheder, spise lækkert eller slænge dig på standen hele dagen; Middelhavet har det hele. Skal familien med på krydstogt? Så vælg et børnevenligt krydstogtselskab som f.eks. MSC Cruises eller Costa Cruises. Du kan opleve fantastisk underholdning om bord og tage med på spændende familieekskursioner. Et krydstogt i Middelhavet er også populært blandt par og vennegrupper på grund af mangfoldigheden af ​​destinationer og en perfekte kombination af by og strand. Den ene dag kan du slentre gennem gaderne i Barcelona eller Rom, den næste dag nyde en cocktail på Ibiza!

Hvornår er det bedst at tage på krydstogt i Middelhavet?

Middelhavet er yderst velegnet som krydstogtdestination året rundt. Mange tager afsted på krydstogt til de sydeuropæiske kyster i sommermånederne fra juni til og med august. Disse måneder er de varmeste og med den mindste nedbør, hvilket er perfekt til badning og afslapning på stranden. Men det også den travleste tid på året, og det betyder højere priser. Vil du hellere undgå myldret, og behøver det ikke være alt for varmt? Så er maj og september de perfekte måneder til et krydstogt. Vejret er stadig behageligt, og der er betydeligt færre turister, så du kan nyde dit krydstogt på en afslappet måde. En yderligere fordel: Priserne er ofte også lavere i disse måneder end i skoleferien!

Populære krydstogter i Middelhavet

Krydstogter i Caribien

Hvem er et krydstogt i Caribien egnet til?

Endeløse hvide strande, brusende kultur og pragtfulde landskaber; på et krydstogt til Caribien vågner du på en ny drømmedestination hver dag. Familier med børn har glæde af de mange børnevenlige aktiviteter og ekskursioner. Man kan snorkle, svømme med delfiner og dyrke andre former for vandsport. Særligt Royal Caribbean og Norwegian Cruise Line tilbyder fantastiske familiekrydstogter i denne del af verden. Par vælger især et krydstogt til Caribien på grund af den paradisiske atmosfære og det smukke landskab. Den store mangfoldighed af destinationer giver også mulighed for utallige eventyrlige og kulturelle ekskursioner. Holland America Line og MSC Cruises har et stort udvalg af krydstogter til Caribien, som kombinerer afslapning og eventyr perfekt. Måske er du mere til en luksuriøs ferie med Celebrity Cruises; ideel når du søger et romantisk krydstogt i tropiske omgivelser.

Hvornår er det bedst at tage på et krydstogt til Caribien?

Caribien er især en populær destination i vintermånederne. December til og med maj er den tørreste og varmeste periode, hvilket gør det til den bedste rejsetid for dit krydstogt.  Foretrækker du at tage afsted i sommermånederne? I denne periode kan du også forvente varmt vejr og masser af sol, dog også korte, men kraftige regnbyger. September og oktober anses som den mindst ideelle periode til et krydstogt i Caribien, det er nemlig sæsonen for orkaner. I disse måneder er risikoen for tropiske storme meget stor.

Populære krydstogter i Caribien

Krydstogt i Nordeuropa

Hvem er et krydstogt i Nordeuropa egnet til?

Historiske byer, masse af kultur og de smukkeste landskaber - et krydstogt i Nordeuropa er fuldt af mangfoldighed. Dette område har en rig historie, og et krydstogt i Nordeuropa er en fantastisk måde at opleve forskellige kulturer på. Byer som Edinburgh, London og Stockholm er hjemsted for utallige historiske steder og monumenter, såsom slotte, paladser og museer, som du kan besøge under et krydstogt. Et krydstogt i Nordeuropa er også meget populær blandt naturentusiaster, idet rejsen byder på nogle af de smukkeste landskaber i verden. Du kan f.eks. sejle til de pragtfulde norske fjorde med Holland America Line. Eller tag på en uforglemmelig rejse til Island, klipperne i Skotland eller øerne i Østersøen. Særligt par og solo-rejsende vælger et krydstogt til Nordeuropa.

Hvornår er det bedst at tage på krydstogt i Nordeuropa?

Et krydstogt i Nordeuropa er en fantastisk måde at lære de mange historiske destinationer og smukke landskaber at kende på. Det bedste tidspunkt at tage på krydstogt i Nordeuropa afhænger at den rejsetype, som du har for øje. Er din plan f.eks. at tage ud i naturen på et krydstogt til de norske fjorde eller det skotske højland, er forår og sommer det bedste tidspunkt at sejle på. Fra april til og med august er vejret tørt og solrigt, og perfekt til udendørsaktiviteter. Sommermånederne er også en ideel periode for et krydstogt langs de nordeuropæiske kyster. Nyd solen, mens du udforsker historiske byer som Paris, Brugge og Hamborg. Idet disse måneder ofte er det travleste tidspunkt at rejse på, anbefales rejsende, som ønsker en roligere rejseoplevelse, at tage afsted på krydstogt til Nordeuropa i september og oktober . Selvom det er koldere, er det stadig behageligt at udforske spændende steder.

Populære krydstogter i Nordeuropa

Krydstogt til Alaska

Hvem er et krydstogt i Alaska egnet til?

Alaska er en ægte bucketlist-destination, og et krydstogt er en enestående måde at udforske landskabet og kulturen på på kort tid. Takket være det brede udvalg af eventyrlige ekskursioner er krydstogter til Alaska yderste populære blandt aktive ferierejsende, par og vennegrupper. Alaska Cruise Tours fra Holland America Line tilbyder talløse aktiviteter, bl.a. hvalsafari eller et besøg i Denali National Park i et kuppelformet tog. De stilfulde skibe fra Celebrity Cruises er især populære blandt rejsende, som søger et luksuriøs krydstogt i Alaska.

Hvornår er det bedst at tage på krydstogt til Alaska?

På grund af de iskolde vintre højt mod nord kan krydstogter til Alaska kun bookes i sommermånederne hos Sunweb. Juni til og med august er den mest populære rejsetid takket være en behagelig temperatur og lange dage. Denne periode er dog også den travleste og dyreste, især i skoleferien. Ønsker du mere ro eller har du et begrænset budget til et krydstogt til Alaska? Så er månederne april, maj og september en fremragende mulighed. Vejret er også mildt i disse måneder, og du kan nyde utallige seværdigheder og aktiviteter, ligesom om sommeren.

Populære krydstogter til Alaska

Krydstogt i Mellemøsten

Hvem er et krydstogt til Mellemøsten egnet til?

En region fuld af kontraster, det er Mellemøsten i en nøddeskal. Et krydstogt til De Forenede Arabiske Emirater er en storslået måde at opdage forskellige kulturer og lande på for både børn og voksne. Blandt andet er Dubai en destination med utrolig meget at opleve. Ekstravagante vandlande, akvarium og de mange strande er populære attraktioner blandt familier med (små) børn. For par byder destinationen på berømte seværdigheder, shopping og ørkensafari. Men også andre destinationer i Mellemøsten har meget at byde på. Fra den magiske atmosfære i Oman til den tropiske ø Sir Bi Yas - et krydstogt til Mellemøsten er en uforglemmelig oplevelse for ung of ældre.

Hvornår er det bedst at tage på krydstogt til Mellemøsten?

Emiraterne og Mellemøsten er populære vintersoldestinationer. Når dagene hjemme er kolde og mørke, kan du nyde dejlig varmt vejr med masser af sol i denne del af verden. Fra november til april ligger den gennemsnitlige temperatur på 20 til 30 grader, så det også er muligt at deltage i aktive ekskursioner. Besøg i storbyer som Dubai og Abu Dhabi er behageligt i denne periode. I sommermånederne sejler stort set ingen krydstogtskibe til dette område på grund af den intense varme.

Populære krydstogter i Mellemøsten