1. Hjem
  2. Skiferie
  3. Frankrig
  4. Les Deux Alpes
Les Deux Alpes

Skiferie til Les Deux Alpes

Info omkring skiområdet

Skiferie i Les Deux Alpes - En af Europas største gletsjere

På en skiferie i Les Deux Alpes finder du 48 skilifte og gondoler og mere end 225 km pister. Gletsjeren, som er en af de største gletsjere i Europa, sikrer en absolut snesikker skiferie. Selv om sommeren kan man stå på ski i Les Deux Alpes. Via denne gletsjer er der også en forbindelse til det kendte område, La Grave. La Grave er kendt for sine spektakulære (off-piste) nedkørsler. Her kan du tage nedkørsler på ca. 900 meter. En oplevelse som henvender sig til øvede skiløbere og snowboardere. Det er tilrådeligt at have en guide med. Nedkørslen til La Grave er inkluderet i liftkortet på 6 dage.

Der er naturligvis ikke kun udfordringer for erfarne skiløbere, men også rigeligt med muligheder for begyndere og let øvede. For sidstnævnte er der især på gletsjeren nogle fremragende pister. Uanset dit niveau på ski, kan du i Les Deux Alpes nyde den utrolige udsigt i Alperne fra et af de bedste skisportssteder i Frankrig.

Masser af oplevelser på en skiferie i alperne

Les Deux Alpes har en stor funpark med bl.a. halfpipes, spines, diverse skihop og en boardercross, hvor der regelmæssigt afholdes konkurrencer. Parken ligger i intet mindre end på 2600 meters højde. For ti år siden begyndte opbygningen af denne funpark, og for hvert år bliver den bedre og større. For tre år siden blev den kåret som den bedste i Frankrig, og siden da er den blevet udvidet endnu mere.

Husk dit Les Deux Alpes pistekort

Der er langrendspister i landsbyen og i den lavere beliggende landsby Venosc. Vi anbefaler, at du altid medbringer et pistekort til Les Deux Alpes, så du kan orientere dig i det store skiområde. Under ledsagelse af en guide kan du også tage op på gletsjeren til den højere beliggende piste eller afprøve de gode off-piste muligheder.

Skiferie til Les Deux Alpes - Op i terrænet

Både fra centrum og fra distriktet Les Deux Alpes 1800 er der flere måder at komme højere op i terrænet. I Les Deux Alpes er der derfor næsten aldrig ventetid. Da flere af pisterne fører helt til selve landsbyen Les Deux Alpes, behøver du aldrig at gå langt for at komme tilbage til din lejlighed eller dit hotel.

Udover at tilbringe hele dagen på pisterne, er der masser af andre sjove aktiviteter at lave i Les Deux Alpes. Vil du se området fra oven? Så tag på paragliding og nyd en smuk udsigt over bjergene. Les Deux Alpes er også et godt sted for indendørs aktiviteter. Du kan tage en dukkert i swimmingpoolen eller besøge spaen for at slappe af.

Skiferie til Les Deux Alpes med Sunweb – Altid inkl. liftkort

Sunweb har en bred vifte af skirejser til Les Deux Alpes. Uanset om din skiferie skal være prisvenlig eller fyldt med luksus, har vi den helt rigtige skiferie til dig. Vores indkvarteringer består af både rummelige lejligheder og skønne hoteller i Frankrig. I Les Deux Alpes finder du desuden et stort udvalg af indkvartinger med ski in / ski out overalt i byen, hvilket er praktisk, hvis du vil bruge så meget tid på pisten som muligt. Skal du på familieskitur eller afsted med en større gruppe, kan du vælge et chalet i Les Deux Alpes, hvor der er plads til hele familien.

Når du bestiller en af vores pakkerejser, er dit liftkort til Les Deux Alpes altid inkluderet i den pris, du har betalt hjemmefra. Nyd pisterne med en af vores skiferier i Frankrig.

Pistekilometer

11
17
49
13
Total 90

Antal lifte

6

16

20

Højde

3600m
1350m

Gletscher

1

Langrend

7Km

Funpark

1

Les Deux Alpes