1. Hjem
  2. Rejser
  3. Tilvalg
  4. Tilkoeb til flyrejse
  5. JetTime

JetTime

Ved JetTime har dumulighed for at bestille ekstra tilvalg på din flyrejse. Nedenfor kan du læse,hvordan dette gøres. Du kan desuden også læse, hvilke retningslinjer for bl.a.bagage og graviditet, der gør sig gældende på flyvninger med JetTime.

Sædereservation og ekstra bagage
Du kan bestille et specifikt sæde samt særbagage fra 44 dage før afrejse og frem til 72 timer før afrejse.
Ved sædereservation skal alle rejsedeltagere vælges på både ud-og hjemrejse.

1. Gå til JetTime.
2. Login med dit bookingnummer og afrejsedato.
* Hvis du kun har hjemrejse med JetTime, skal du angive din hjemrejsedato.
3. Følg trinene, og foretag dine tilvalg.
4. Betalingen foretages med kreditkort.
5. Du modtager efter bestilling en kvittering. Print denne ud, og medbring i lufthavnen.
Bemærk, at børn under 12 år, gangbesværede, gæster der rejser med dyr eller medbringer iltapparat, ikke må sidde ved nødudgangene på rejser med JetTime.

Særbagage
Hvis du til din ferie har brug for at medbringe særbagage, såsom en cykel eller golftaske, foretages dette tilkøb direkte hos JetTime ved at benytte ovenstående link. 
Alt efter særbagagens størrelse, tager vi forbehold for, at en privattransfer skal bestilles. Af den grund skal vi vide, hvilken type særbagage, som ønskes medbragt.
Prisen for en privattransfer oplyses ved forespørgsel.

JetTime er ansvarlig for alle tilkøb via deres webshop. Sunweb er derfor ikke ansvarlig for eventuelle tekniske problemer og har ikke mulighed for at afhjælpe disse.

Bagageregler for JetTime 
Alle passagerer, som rejser med JetTime, har ret til 5 kg håndbagage hver. Babyer har ret til 5 kg håndbagage med JetTime.
Ved rejser med JetTime, kan alle børn under 12 år gratis medbringe en klapvogn.

Hjælpemidler
Hvis du har brug for assistance i lufthavnen og/eller medbringer din egen kørestol eller rollator, skal vi have besked så hurtigt som muligt. Vi skal have besked om typen af hjælpemidlet samt målene og vægten.
Kørestol samt rollator er gratis at tjekke ind og medbringe på ferien. Hvis dit handicap gør, at du ikke kan gå op ad trapperne i bussen eller dit hjælpemiddel fylder meget, tager vi forbehold for, at en særtransfer skal bestilles. Prisen for denne oplyses ved forespørgsel.

Graviditet
Ved graviditet skal du være opmærksom på retningslinjerne for hvert flyselskab. Ved JetTime kan du rejse uden lægeerklæring frem til graviditetsuge 35.
Fra graviditetsuge 36 til 37 kræves lægeerklæring på Engelsk. Denne skal også være dækkende for hjemrejsetidspunktet.
Fra graviditetsuge 38 er det ikke muligt for gravide at rejse med JetTime.

Vi gør opmærksom på, at Sunweb ikke påtager sig ansvar for afvisning i forbindelse med graviditet og ikke har indflydelse på, om flyselskabet evt. ændrer reglerne for gravide passagerer.