Vasia Boulevard Boutique er et moderne og indbydende hotel af god standard og med en perfekt beliggenhed i Hersonissos’ livlige centrum. Her kan du nyde ferien i skønne omgivelser, hvor god service og sans for detaljerne skaber de perfekte rammer om din ferie. Dette nybyggede hotel ligger direkte ned til stranden, hvor du kan slappe af og nyde solen på behagelige solsenge. Vil du hellere ud og udforske byen, ligger den livlige hovedgade med talrige restauranter og butikker kun et stenkast fra hotellet. Det er langs hovedgaden og strandboulevarden, du kan gå på opdagelse i Kretas mest livlige natteliv.
Er du mere til afslapning i hotellets lækre rammer, så er her også rig mulig for det. Her kan du slappe af ved poolkanten, deltage i pilatesundervisning eller nyde en skøn wellnessoplevelse (mod betaling), som bl.a. byder på massage- og skønhedsbehandlinger. Vi anbefaler Vasia Boulevard Boutique til især voksne, som hverken vil gå på kompromis med standard eller beliggenhed, når ferien går til Kreta.
Dobbeltværelse superior har havudsigt eller udsigt til swimmingpoolen
Dobbeltværelse alm. har udsigt til land
Hos Sunweb flyver vi både til Chania på Vestkreta og til Heraklion på Østkreta. Flyvningen tager ca. 3 timer og 30 minutter til både Chania og Heraklion. Ved ankomsten til lufthavnen mødes du af vores guider eller en lokal repræsentant for Sunweb.
Det er muligt at bestille en privat transport mod et tillægsgebyr. Du kan angive dette i bookingtrin 1. I lufthavnen kan du henvende dig til vores rejseleder/guide med din voucher, og de vil vise dig til din taxa. For transporten tilbage til lufthavnen vil vores rejseleder informere dig i god tid om tidspunktet for afhentning på din indkvartering.
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €
Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €
Villaer: 10 €