Om Sunweb
Sunweb er en af Europas største rejsearrangører, og i Skandinavien arrangerer vi charterrejser til en række Middelhavsdestinationer samt skirejser til Alperne. Vi brænder for oplevelser og mennesker – både vores gæster, men også vores medarbejdere. Vi tilbyder unikke udviklingsmuligheder og verden som arbejdsplads. Så drømmer du om en karriere i rejsebranchen, så er jobbet som guide hos os et godt sted at starte.
Jobbet
Som guide garanterer vi dig oplevelser for livet og et sammenhold ud over det sædvanlige. Engagement overfor gæsterne er essentielt; du vores ansigt udadtil og bidrager til, at gæsternes forventning til deres ferie indfries eller overstiges. Du er ambassadør for Sunweb og sørger for at vedligeholde gode relationer til gæster, samarbejdspartnere og kollegaer på destinationen. ”Service” er en del af den, du er. Du er typen, der rejser dig for gamle damer i bussen, og du trives med en arbejdsdag med pludselige skift og uforudsete udfordringer, der kræver, at du er både ansvarsbevidst og initiativrig.
Vi mener, at guidejobbet kan sammenlignes med en specialistfunktion: du bliver verdensmester i din destination og kan give gæsterne tips og tricks til de bedste oplevelser, spisesteder og meget mere. Du er det første og sidste ansigt, som gæsterne møder i lufthavnen og på udflugter – og er selvfølgelig altid til rådighed. Med andre ord har du, som guide, mulighed for at gøre forskellen og skabe oplevelser for livet for både gæsterne og dig selv.
Du får mulighed for at tage ansvar og sætte dit eget præg på dit arbejde, og du kommer til at indgå i et internationalt team med et stærkt bagland.
Lyder dette som noget for dig, så send os din ansøgning på dansk/svensk og CV via nedenstående link.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående kontakt da Louise Devantier på Guider@sunweb.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!