FAQ



Før afrejse

Rabatter

Alle priser på hjemmesiden er fratrukket eventuelle kampagne- og Early booking-rabatter. Hvis du indtaster, at du rejser med børn, så vil eventuelle børnerabatter også blive fratrukket. Sunweb tilbyder ikke særlige grupperabatter.

Såfremt du ikke har modtaget en rabatkode, har Sunweb ikke nogle aktive rabatkoder ved bestilling af rejse. En rabatkode gives f.eks. i forbindelse med messe, særlige kampagner m.m.


Bookingbekræftelse

Når din bestilling er bekræftet, får du også et bookingnummer. Senest 2 timer efter bestilling af rejsen modtager du en bestillingsbekræftelse på e-mail. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din rejsebestilling, så kan du tjekke om den er havnet i ”uønsket post” i din e-mail indbakke. Hvis den ikke ligger der, bedes du ringe til os og oplyse det telefonnummer rejsen blev oprettet til.


Navne og fødselsdato

Det er vigtigt, at det navn, du oplyser på billetten, stemmer overens med det første fornavn og sidste efternavn der står i dit pas. Du kan i værste fald blive nægtet adgang til flyet.
Vi skal dog kun bruge dit for- og efternavn, mens øvrige fornavne og mellemnavne kan udelades. Det er også vigtigt at vi har din korrekte fødselsdato, men vi behøver ikke de sidste 4 cifre i dit CPR-nummer.

 

Rejsende under 18 år

Børn og unge under 18 år, som rejser uden voksne rejseledsagere, skal ved køb af rejsen få en forælder til at indsende en fuldmagt, hvori de giver tilladelse til rejsen. Fuldmagten skal sendes til info@sunweb.dk

 

Betaling

Depositum for rejsen skal betales senest 3 dage efter, at du har bestilt din rejse. Restbeløbet betales senest 6 uger før afrejse. Hvis du bestiller en rejse, hvor der er mindre end 6 uger til afrejse, skal hele beløbet betales omgående. 
Betaling kan ske med kreditkort via ”Mit Sunweb” eller bankoverførsel til reg. 5078 konto. 1052696. Ved bankoverførsel tager det altid 2-3 dage hverdage, før vi kan se betalingen på din booking. 
Det er muligt at betale sin rejse i rater så længe vi har modtaget depositum inden for 3 dage og restbeløbet senest 6 uger før afrejse. Delbetaling kan foretages via bankoverførsel, hvor bookingnummer skal påføres som reference. Se mere om betaling af din rejse i Sunwebs Værd at Vide.

 

Delbetaling

Det er muligt at betale sin rejse i rater, restbeløbet skal dog være betalt senest 6 uger før afrejse. Delbetaling kan foretages via bankoverførsel, hvor booking nr. skal påføres som reference.


Prisændringer

Priserne hos Sunweb justeres efter udbud og efterspørgsmål, hvilket betyder at jo flere rejser der bliver købt til en bestemt destination/flyafgang jo mere sandsynligt er det at priserne stiger. Dog kan det være tilfældet at en bestemt destination eller flyafgang ikke får så mange bestillinger, og derfor vil priserne blive sænket for at der kan blive solgt lidt ekstra. Oftest er det hotellerne som vælger at ændre i priserne, for at skubbe salget mere, og så giver vi selvfølgelig disse rabatter videre til eventuelle nye gæster, som vælger at bestille. Omvendt sætter vi rejserne op hvis hotellerne vælger at fjerne en rabat, som normalt har været på rejsen.


Rejsedokumenter

Du modtager dine rejsedokumenter tidligst 6 uger før afrejse og senest 1 uge før afrejse. Hvis der er under 6 uger til afrejse, vil du modtage rejsedokumenterne efter betalingen er foretaget. Disse vil blive sendt til dig per e-mail. Hvis du ønsker at få dine rejsedokumenter tilsendt med posten, vil du blive opkrævet et administrationsgebyr på 150,-. Det er ikke nødvendigt at klippe billetterne ud enkeltvis, rejsedokumenterne printes som de modtages på e-mail og medbringes i lufthavnen og til din destination.

 

Mit Sunweb

”Mit Sunweb” er din personlige rejseside hos Sunweb. Her kan du finde alle data vedr. din rejse. Du kan også foretage betaling gennem ”Mit Sunweb”. Du kan f.eks. også selv ændre dit bagagevalg her. Man skal oprette en ny adgangskode til Mit Sunweb efter en ny bestilling. For at anmode om et kodeord kan man følge linket ”Anmod om en konto her!” inde på min.sunweb.dk


Rejse- og Afbestillingsforsikring

Rejse- og afbestillingsforsikring kan tegnes i forbindelse med bestilling af rejsen – både når du bestiller online eller hos vores rejsekonsulenter. En afbestillingsforsikring skal tegnes senest 2 dage efter der indbetales depositum på rejsen, men en rejseforsikring kan tegnes frem til 1 uge før afrejse.
Du kan læse mere om forsikringer i Sunwebs Værd at Vide.

 

Bagage

Håndbagage er altid inkluderet hos Sunweb, men indtjekket bagage er ikke inkluderet i rejsens pris hos Sunweb. Man kan på denne måde bestille og betale for kun den mængde indtjekket bagage man har brug for. De specifikke priser for bagage vil fremgå ved bestilling af rejsen og du kan desuden læse mere om dem her.


Bagagemærker

Sunweb fremsender ikke bagagemærker. Vi anbefaler dog, at du bruger dine egne bagagemærker. Desuden får alle kufferter påsat en bagagemærkat ved indtjekning i lufthavnen, så de kan følge din bagage i deres systemer. 


Transfer

Når du bestiller en pakkerejse med fly og hotel hos Sunweb, så er returtransfer altid inkluderet i prisen. Bemærk dog, at transfer ikke er en del af din rejse, hvis du kun har bestilt flybillet.
Medbringer du en elektrisk kørestol eller andet udstyr af en vis størrelse, kan det være nødvendigt at bestille en privat transfer til dig, for at garantere at der er plads nok. Priser og muligheder kan oplyses hvis du ringer til os. 

 

Booking på forespørgsel

Du kan opleve, at en booking er på forespørgsel (blå priser på sommerrejser og lyseblå priser på skirejser). Dette vil sige, at værelsestypen som udgangspunkt er udsolgt. Når du har gennemført din booking på forespørgsel, kontakter vi vores samarbejdspartner og forespørger på tilgængelighed. Du kontaktes af os i løbet af 5 dage, og hvis hotellet er tilgængeligt, så er bestillingen bindende på lige vilkår med en almindelig bestilling.


Ændringer og Annulleringer

Ændringer og annullering skal ske skriftligt til Sunweb, og kan kun gøres af den rejseansvarlige. Se mere om omkostninger i forbindelse med ændringer/annullering i Sunwebs Værd at Vide.


Særlige ønsker

Hvis du har specifikke ønsker til din reservation, kan dette angives i bookingtrin 4 eller ved at logge ind på Mit Sunweb efterfølgende og notere det. Bemærk, at Sunweb ikke kan garantere, at det kan lade sig gøre at efterkomme dit ønske, men vi sender dem altid videre til hotellet.


Gavekort

For at bestille et gavekort kan du kontakte os på enten telefon eller e-mail med detaljer om både afsenderen og den heldige modtager. Herefter vil vi lave gavekortet og når betalingen er modtaget vil vi sende gavekortet på e-mail.
Vores gavekort har en gyldighed på 3 år og kan ikke ombyttes til kontanter. Hvis du ønsker at bruge et gavekort som betaling for din rejse, skal dette bekræftes til os sammen med gavekortsnummeret og beløbet til Sunweb på e-mail. Hvis gavekortet er i form af en rabatkode, kan denne indløses i bookingtrin 3. 

 

På flyrejsen

Kørestol

Kørestole kan frit medbringes på rejsen. Lufthavnspersonalet vil give instrukser i forhold til eventuel indtjekning af disse. For at medbringe en kørestol skal Sunweb bruge målene på kørestolen. Højde, længde og bredde i udfoldet og sammenfoldet position samt vægt skal sendes til os på e-mail.

 

Klapvogn og barnevogn

Det er altid muligt at medbringe en klapvogn eller barnevogn hvis barnet er under 2 år. Er barnet over 2 år, så kan der være særlige begrænsninger. Dem kan du læse mere om her
Sunweb kan desværre ikke garantere, at det er muligt at tage en klapvogn med helt ud til gaten. Vi anbefaler derfor, at man forhøre sig ved check-in skranken.

 

Gravide rejsende

Reglerne for gravide rejsende varierer fra det ene flyselskab til det andet. Derfor er det vigtigt, at du undersøger præcis, hvilke regler der gælder hos det flyselskab, som du skal flyve med. Du kan læse om de forskellige regler her


Taxfree

De fleste flyselskaber som Sunweb anvender har salg af taxfree varer ombord på flyet. Sortimentet ombord er begrænset og varierende blandt flyselskaberne. Det er i de fleste tilfælde ikke muligt at forudbestille hjemmefra, men du kan læse hvad der er gældende for netop dit flyselskaber her.


Medicin

Skal du ud at rejse og har behov for at medbringe medicin, anbefaler vi at du medbringer medicinen i original emballage. Er medicinen receptpligtig er det vigtigt at medbringe en skriftlig lægeerklæring fra egen læge. Vi anbefaler at denne erklæring er på engelsk.

 

Valuta

Sunweb anbefaler altid at man medbringer den lokale valuta. Dog kan man også mange steder betale med Euro udover den lokale valuta.

 

Mad på flyet

Der er ikke mad ombord inkluderet i priserne. Man har mulighed for at medbringe egen mad ombord på flyet eller købe noget på flyet fra servicevognen. Du kan læse om det er muligt at købe mad på forhånd her.


Sædereservation

På nogle af vores flyvninger er det muligt at reservere sæder på flyet på forhånd. Dette er en service som flyselskabet i så fald tilbyder og Sunweb fralægger sig derfor ansvar for eventuelle tekniske problemer med dette. Du kan læse om hvilke flyselskaber der giver mulighed for at sædereservation her.


Børn under 2 år

Rejser du med et barn, som er under 2 år, betaler du kr. 300,- i et administrationsgebyr under forudsætning af, at barnet sidder hos sin forælder under flyrejsen og i transferbussen. Et spædbarn pr. voksen er tilladt. Bemærk at det er alderen på barnet ved hjemkomst, som er gældende. Det er forskelligt fra flyselskab til flyselskab om børn under 2 år har ret til at medbringe indtjekket bagage. Børn under 2 år har dog altid lov til at medbringe en klapvogn eller barnevogn.

 

Check-in

Vi anbefaler altid at man er i lufthavnen senest 2 timer før anførte afrejsetidspunkt. I vil kunne se på informationsskærmene i lufthavnen hvilken skranke I skal henvende jer til for check-in og bagageaflevering.


Pas

Du skal medbringe pas på din rejse for at kunne legitimere dig. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed. Bemærk på nogle af Sunwebs destinationer kræves det, at dit pas er gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemrejse. Læs mere om pas i Sunwebs ”Værd at vide”.


Visum

Som dansk statsborger er det ikke til nogen af vores destinationer nødvendigt at få et visum på forhånd. Skal du til Egypten skal du dog købe et visum ved ankomst i Egypten. Et visum koster 25€ eller 25$ og betales kontant. 
Er du bosiddende i Danmark men har et andet statsborgerskab og dermed også pas, så skal du selv undersøge med destinationens ambassade, om du har brug for et visum til din rejse.


På destinationen

Transfer ved ankomst

Ved ankomst på jeres destination vil I blive mødt af vores guider eller an anden Sunweb repræsentant, som vil forklare jer hvilken bus I skal med til jeres hotel.
Det kan ikke garanteres, at der er guider med på netop den bus der skal til jeres hotel, men du vil altid modtage relevant velkomstinformation enten i lufthavnen eller ved ankomst til hotellet, med et telefonnummer til jeres guider.

Transfertiderne finder du på vores hjemmeside under det specifikke hotel og fanen ”Transport”.


Transferbus på hjemrejsen

Ca. 24 timer før jeres hjemrejse oplyses afgangstidspunktet fra hotellet. Dette oplyses af vores guider, hvor der ofte vil være en opslagstavle i receptionen. Er du i tvivl om hvor tidspunktet oplyses, tag da kontakt til vores guider på destinationen. Telefonnummeret til disse findes på jeres velkomstinformation.


Guideservice

På langt de fleste af Sunwebs destinationer er der danske guider, som vil møde jer i lufthavnen og besvare eventuelle spørgsmål i løbet af jeres ophold. Guidernes kontaktinformation samt tider for hotelbesøg vil desuden fremgå af dit velkomstbrev. I enkelte tilfælde vil Sunweb være repræsenteret af en engelsktalende guide. Under de enkelte destinationer vil det være angivet, om der er dansk guide. 

Hvis du oplever problemer på din rejse, skal du altid kontakte Sunwebs guider hurtigst muligt. De kan som regel hjælpe dig og løse problemet.

Udlfugter

Udflugtsprogrammet udleveres sammen med dit velkomstmateriale ved ankomst til destinationen. Hvis du ønsker at reservere plads på en udflugt, gøres dette ved henvendelse til guiderne. Udflugter kan ikke købes hjemmefra inden afrejse.


Forplejning

Sunwebs hoteller tilbyder forskellige typer af forplejning. Du kan se information om forplejning under det enkelte hotel. Har du spørgsmål til forskellen mellem All Inclusive og Ultra All Inclusive, så vil vi anbefale dig at læse vores blog indlæg HER

Pension ophører ved check ud som oftest er kl. 11.00. Vær opmærksom på, at check ud tidspunkterne kan variere fra hotel til hotel.


Allergener og særlige diæter

Hvis du har allergi eller følger en særlig diæt, underretter vi gerne hotellet. Dog kan vi ikke garantere, at hotellet har mulighed for at tage hensyn til særlige diæter.


Efter rejsen

Reklamation

Hvis du har en reklamation i forbindelse med din rejse, skal du straks rette henvendelse til guiden på destinationen. Hvis der ikke er guide på din destination, kontakt da vores kontor i Danmark. 
Bliver problemet på trods af dette ikke løst imens du er på destinationen, bedes du indsende din reklamation på e-mail til Sunweb på kundeservice@sunweb.dk senest 2 uger efter rejsens afslutning. Reklamationer, der ikke er blevet rapporteret på rejsemålet, vil ikke blive behandlet. Se mere om reklamationer i Sunwebs ”Værd at vide”.


Glemte genstande

Vi hjælper gerne med efterlysning af glemte sager. Hvis du har glemt noget, bedes du kontakte os straks efter hjemkomst. Til dækning af administrative omkostninger i forbindelse med efterlysningen opkræves et gebyr på 300,-. Dette skal betales, uanset om den glemte genstand tilvejebringes eller ej. Finder vores guider den glemte genstand vil I blive opkrævet beløbet for porto. Alle glemte genstande sendes fra destinationen direkte til din hjemmeadresse på dit eget ansvar. Se mere om glemte sager i Sunwebs ”Værd at vide”.


Køb på destinationen

På mange af Sunwebs destinationer finder du et stort udvalg af lokale handlende. Kvaliteten af deres produkter er meget varieret, og Sunweb kan desværre ikke påtage sig at hjælpe, hvis du er utilfreds med et produkt købt på destinationen.