Betingelser

Sådan bruger du din prisgaranti

  1. Hjem
  2. corona voucher
  3. Corona og prisgaranti
  4. Betingelser for prisgaranti

Prisgaranti for dig med en coronavoucher 

Samme rejse, samme pris

Er din rejse blevet aflyst pga. coronakrisen? Hos os kan du genbestille den samme rejse til den samme pris. 

Vi sætter stor pris på, at du ønsker at bruge din coronavoucher til at bestille din næste ferie, og vi takker for din tålmodighed i disse ekstraordinære tider. Vi ved, hvor ærgerligt det er at få aflyst en ferie, og vi vil derfor sørge for, at du kan komme afsted på den samme ferie til næste år. Med vores ’Prisgaranti for dig med en coronavoucher’ kan du genbestille den præcis samme rejse til næste år, til den samme pris som du betalte for den i år.  

Hvis du ønsker at gøre brug af vores prisgaranti, eller er du i tvivl om hvorvidt du kan bruge prisgarantien på den rejse du er interesseret i, kan du kontakte os på info@sunweb.dk

Betingelser

  • Du skal have modtaget en coronavoucher. Denne modtager du kort efter, at din rejse er blevet aflyst.
  • Prisgarantien gælder for genbestilling af præcis samme rejse. Det betyder, at alle elementer af rejsen skal være identiske med rejsen, der blev aflyst. Dette inkluderer (men er ikke begrænset til) følgende:  
    • Samme hotel og forplejningstype
    • Samme værelsestype
    • Samme rejselængde 
    • Samme ankomst- og afrejsedatoer eller maksimalt 7 dage før eller efter i 2021*
    • Samme afrejse- og ankomstlufthavne
    • Samme antal personer (inkl. børn og spædbørn**)
    • Bagage, hvis dette var inkluderet i den aflyste rejse
    • Transfer, hvis dette var inkluderet i den aflyste rejse
    • Samme type lejebil, hvis dette var inkluderet i den aflyste rejse
    • For skirejser; samme type liftkort, ski/snowboard udstyr og undervisning.  
  • Prisgarantien gælder både for solrejser og skiferier. 
  • Prisgarantien gælder ikke for eventuelt tilkøbte forsikringer.
  • Prisgarantien kan ikke kombineres med andre tilbud eller kampagner. 
  • For at kunne gøre brug af prisgarantien, skal din erstatningsrejse bestilles inden for 12 måneder fra du bestilte den originale rejse. Det vil med andre ord sige, at hvis du d. 15. september 2019 bestilte en rejse med afrejse 1. maj 2020, så har du indtil 15. september 2020 til at gøre brug af prisgarantien og bestille din erstatningsrejse til 1. maj 2021.   
  • Betingelserne for prisgarantien kan ændres løbende alt efter udviklingen i rejsebranchen. Det er derfor vigtigt, at du tjekker betingelserne lige inden du bestiller din erstatningsrejse, da det er disse, som er gældende for din rejse.
  • Prisgarantien er kun gældende for voucher modtagere med vouchers der er udstedt før 1. januar 2021.

* Hvis du havde planlagt at rejse i en af de nedenstående skoleferier i 2020, skal din erstatningsrejse ligge i samme skoleferieperiode i 2021. Det er ikke muligt at rykke din erstatningsferie til ugen før eller ugen efter. Ligeledes gælder det, at hvis din aflyste rejse lå helt eller delvist uden for nedenstående perioder, kan din erstatningsferie ikke rykkes til at ligge inden for disse skoleferieperioder i 2021. 

Påskeferie (ophold i perioden): 04-04-2020 til 13-04-2020
Skolernes sommerferie (ophold i perioden): 27-06-2020 til 03-08-2020
Efterårsferie (ophold i perioden): 10-10-2020 til 18-10-2020

Påskeferie (ophold i perioden): 27-03-2021 til 05-04-2021
Skolernes sommerferie (ophold i perioden): 26-06-2021 til 08-08-2021
Efterårsferie (ophold i perioden): 16-10-2021 til 24-10-2021

** Hvis du havde planlagt at rejse med en baby i 2020, som ved bestilling af erstatningsrejsen bliver anset for at være et barn, skal differencen betales af gæsten. Det samme gør sig gældende for børn, der ved bestilling af erstatningsrejsen bliver anset for at være voksen. Vær opmærksom på at på nogle hoteller er grænsen for hvornår man er voksen lavere end vores standard på 17 år, den kan være helt ned til 12 år. Du kan kontakte os for at modtage et tilbud. 

Sådan gør du brug af prisgarantien

  • Du kan bestille din erstatningsrejse på vores hjemmeside uden at betale og derefter give os besked ved at udfylde formularen med dit nye bookingnummer og dit gamle bookingnummer. Så skal vi nok sørge for at opdatere prisen på din nye rejsebestilling.
  • Hvis din rejse opfylder alle de ovenstående betingelser, vil vi opdatere prisen på din nye rejsebestilling. Hvis du allerede har betalt det fulde beløb på din nye rejsebestilling, vil vi tilbagebetale det, du har betalt for meget, inden for 3 uger.