Forfatter |Publiceret den 13 april, 2022|3.3 min læsning|

Saint François Longchamp er nu et af 12 feriesteder med Flocon Vert-mærket, også kaldet det grønne snefnug på dansk. Mærket blev oprettet I 2013 af foreningen Mountain Riders, og garanterer, at turistdestinationer i bjergene er bæredygtige.

Saint François Longchamp

Saint François Longchamp

Hvordan opnåes dette mærke?

For at opnå det populære mærke kræver det, at stedet opfylder intet mindre end 20 kriterier! De 20 kriterier er fordelt på fire forskellige teamer herunder den lokale økonomi, sociale og kulturelle faktorer, styring og destination samt miljø og naturressourcer. Under temaerne indgår bl.a. emner som forvaltning, transport, energi, udvikling, vand, affald m.m. Hvis du vælger Saint François Longchamp som din næste skidestination, så støtter du altså samtidig ansvarlig turisme!

Hvad har Saint François Longchamp gjort?

Herunder kan se, hvilke skridt skisportsstedet har taget i denne retning:

  • Udvikling af aktivitets-, fritids- og wellnessområder for at diversificere turisttilbuddet.
  • Et nyt mediebibliotek og to biblioteker for at supplere udbuddet af tjenester til familier.
  • Applikationen “Tictactrip”, der skal gøre det muligt for feriegæster at rejse med respekt for miljøet.
  • Miljøansvarlig forberedelse: takket være uddannelse i miljøvenlig kørsel, tilpasning af pisternes bredde til antallet af skiløbere og overvågning af maskinernes forbrug. Disse foranstaltninger har reduceret brændstofforbruget med 20%.
  • Genbevoksning af 2.300 hektar skiområde med endemiske frø samt beskyttelseszoner for birkhøns, som er en sårbar art i regionen.
  • Fremme af lokale produkter: Det nye La Terrasse “Food & Chill”-koncept, som giver feriegæsterne mulighed for selv at grille lokale produkter.

Sylvain Girard, direktør for turistkontoret Saint François Longchamp: “På et tidspunkt, hvor den globale bevidsthed om vigtigheden af at bevare vores miljø er stærkere end nogensinde før, er det yderst beroligende at se, at vores destination deltager i denne bevægelse, som vil være afgørende for fremtiden. En ansvarlig fremtid, både socialt og økonomisk set: bevarelsen af vores bjerge forudsætter, at vi alle mobiliserer os for at opnå et kollektivt resultat, der først og fremmest tjener de kommende generationer, så de fortsat kan nyde og leve af vores bjerge. Det er med dette primære mål for øje, at vi har vores strategi for bæredygtig udvikling af bygninger, som har gjort det muligt for os at opnå “Flocon Vert”-mærket: en kollektiv tilgang til gavn for alle, samtidig med at vi respekterer vores værdier og vores naturarv. Saint François Longchamp satser således virkelig på fremtiden ved at bevise, at mennesket er i stand til at lære af fortiden for at opbygge en turisme, der respekterer miljøet og dets indbyggere.”

Familievenligt og hyggeligt feriested: Derfor skal du stå på ski i Saint François Longchamp

Saint François Lonchamp ligger i hjertet af Savoie og tilbyder skiløb og aktiviteter for alle niveauer. Det er forbundet med Grand Domaine og byder alle feriegæster på i alt 165 km pister.

Både unge og gamle kan opleve forskellige aktiviteter: slædekørsel, vandreture, hundeslædekørsel, snake gliss m.m. Der er noget for enhver smag! Feriestedet har derudover 3 legeområder for alle aldre. Perfekt til at lære om fornøjelserne ved at stå på ski og have det sjovt som familie.

Saint François Longchamp

Saint François Longchamp

Desuden er resortet med sine 2.186 solskinstimer om året det ideelle sted at tage på pisterne og nyde den enestående udsigt. Gå ikke glip af: 360° udsigten fra Col de la Madeleine, en garanteret “wow”-effekt! Vælg bæredygtig turisme ved at bo i Saint François Longchamp. Sunweb tilbyder en række overnatningsmuligheder, der er tilpasset til enhver smag: komfortable ferieboliger, hyggelige hytter, hoteller m.m.

Læs mere og oplev Saint François Longchamp her!

Hej! Jeg hedder Dicte, 29 år gammel og rejseblogger hos Sunweb. Jeg elsker at rejse og nyder at fortælle om mine eventyr. For mig betyder komfort, god service, kvalitet og gastronomiske oplevelser meget, når jeg rejser. Jeg rejser både alene, med familie samt med venner og kollegaer. Ferie betyder at tage tingene i mit helt eget tempo. Jeg håber, at jeg kan inspirere dig til endnu en rejse.
13 april, 2022

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar